Nordeas “Gør det muligt”-pris

16-10-2007 08:30

Maja Golles

Nordea sætter igen i år 50.000 kroner på højkant gennem “Gør det muligt”-prisen til den klub, person eller det team, der har gjort en særlig indsats for at få børn og unge til at dyrke sport.

Prisen bliver overrakt til vinderen ved DR1’s store tv-show “Sport 2007”, der sendes live fra Herning Messecenter 5. januar 2008. Sidste år var det badminton-ildsjælen Anne Fløistrup fra Stubbekøbing Badminton klub, som fik penge, pris og ære. Dette var i øvrigt første gang prisen blev uddelt. Jagten på dette års pristager er nu gået i gang, og Nordea opfordrer alle til at nominere en eller flere, som man mener, gør en forskel. Frem til 9. november kan man aflevere sit bud på en kandidat i den nærmeste Nordea-filial. Her kan man også hente en folder, der skal udfyldes med motivationen for, at en nominering er på sin plads. Kilde: Frederikssund Avis

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner