Nervepirrende DM-finale for kat. III

02-02-2013 19:12

Rikke Larsen

Det blev en nervepirrende afvikling af Basisbank DM-finale for kat. III ponyer på Vilhelmsborg, hvor der måtte en ekstra omspringning til for at placere bronzemedaljen
Copyright Ridehesten.com
Emilie Louise Weilsby og Hot Spot vandt Basisbank DM-finalen for kat. III ponyer.

Det blev en dramatisk afvikling af Basisbank DM-finalen, hvor der allerede fra starten var mange rytter, der måtte udgå på grund af fald og refuseringer. Der var således kun fire ryttere, der gik videre til omspringning om medaljerne. Spændingen fortsatte i omspringningen, hvor to ud af de fire ryttere måtte udgå. Det gav en utraditionel situation, og begge de udgåede ryttere måtte derfor i sadlen igen, for at ride endnu en omspringning om bronzemedaljen. Vinder af det første indendørs danmarksmesterskab for kat. III-ponyer blev Emilie Louise Weilsby og Hot Spot, der var den eneste rytter med 0 fejl i alle runder, og en omspringning med 0 fejl i tiden 34,88 sek. Sølvmedaljen gik til Amanda Sondrup Henriques og Korreborg´s Joachim, der sluttede omspringningen med 4 fejl i hurtigste tid 33,70 sek. Bronzemedaljen gik endnu en Weilsby, denne gang Anna Victoria, der på Sörgårns Dik-dik red 0 fejl i dagens hurtigste omspringning med 32,58 sek. På 4. pladsen kom Laura Baaring Kjærgaard og Heartbreaker, der endte med 0 fejl i tiden 34,00 sek. 5. pladsen gik til Pernille Christensen og Edelweis Fido, der sluttede hovedrunden med 4 fejl i tiden 66,85 sek.

Læs reportage fra DM-stævnet i martsnummeret af Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner