Naturdebat udløser vold og trusler

07-04-2008 11:08

Britt Carlsen

Spraymaling på huse og biler - hesteindhegning der klippes i stykker - er blot nogle af de grove cikanerier som lokalformændene i Danmarks Naturfredsningsforening bliver udsat for
Copyright Ridehesten.com
Jyllandsposten bringer i dag en artikel om hærværk mod lokalformændene i Danmarks Naturfredsningsforening, hvor lokalformanden i Esbjerg har fået klippet 20-25 huller i hegnet til sin fold med 13 islandske heste.

Tonen i kampen om miljøet og naturen er blevet skærpet de senere år, konstaterer præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Ella Maria Bisschop-Larsen. Senest vågnede Leif Wagner Jørgensen, lokalformand for DN i Esbjerg, for halvanden måned siden op til overmalede biler, en ødelagt hesteindhegning og andre former for hærværk. Hærværksmændene havde klippet 20-25 huller i hegnet ind til folden, hvor han har 13 islandske heste gående. Heldigvis løb hestene ikke ud, men det kunne meget vel have ført til alvorlige ulykker, såfremt de 13 heste havde sluppet ud på de trafikerede veje. »Vi oplever jævnligt chikane af vores medlemmer. Hærværk, som vi har set det to gange i Esbjerg, har vi ikke oplevet før. Men der er folk, der er blevet truet, er blevet skubbet eller slået, ligesom der har været en sag med dødstrusler, som politiet har taget meget alvorligt,« fortæller Ella Maria Bisschop-Larsen, der har stået i spidsen for DN i to år. Mange personlige angreb »Jeg er blevet overrasket over de mange personlige angreb. Folk mener, vi har for meget magt og vil have den taget fra os. Tidligere holdt amterne øje med, om kommunerne gav for mange byggetilladelser, men i dag er amterne væk, og der er som regel kun os eller en enkelt nabo til at gøre indsigelser. Det bliver tit til personlige konflikter med DN's lokalformand i centrum. Den slags har personlige omkostninger, og nogle af vores medlemmer holder op, fordi de ikke ønsker den slags konflikter. Jeg er også selv blevet ringet op med trusler mod en af vores lokalformænd.« I Esbjerg har politiet endnu ikke fundet gerningsmændene til hærværket. Kilde: Jyllandsposten

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen