Når du skal med hos hestene

30-09-2019 16:09

Philip Chr. Ulrich

Lørdag var jeg med til stævne med min hustru. Det var egentlig ikke meningen. Mellem os så havde jeg lidt set frem til at slappe lidt af en lørdag formiddag. Så jeg lå i min seng og halvsov og læste nyheder. Så kom opkaldet… ”Kan du ikke komme op med min stævnejakke?”

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi bor ikke så langt væk fra hvor Charlotte var til stævne, så det var ikke så slem en køretur. Men så kom jeg afsted til stævnet alligevel. Det skal lige nævnes, at jeg allerede havde været afsted en gang, da hun også havde glemt sin ridehjelm, så den var jeg også afsted med, og overdrog hjelmen i vejkanten, hvor hun var holdt ind med traileren.

Vigtig lektie til pårørende til hestefolk: Hvad de ikke har i hovedet, og i stævnesammenhæng er der ofte ikke plads til voldsomt meget, det må du have i benene – eller denne lørdag var det så i benzintanken.

Nå, men nu kommer vi til mit store problem denne lørdag. For da jeg er ankommet til stævnet, og Charlotte har redet sin klasse, så kommer ventetiden. Oh boy, oh boy. Når man er med hestemennesker i nærheden af heste – om det er til stævner eller bare i stalden, det er lige meget – så kan der være lang ventetid.

Det kan være, når man er i stalden mens der bliver snakket (man kunne også sige ”knævret”) med de andre i stalden. Det kan godt tage laaang tid, og i hvert fald i begyndelsen af ens forhold med et hestemenneske, kan det som ikke-hestemenneske helt ærligt til tider være lige så spændende som at se hvid maling tørre. Så kan det være meget godt at have noget at tage sig til.
Det samme når man er til stævner. Når først din pårørende har redet sin klasse, kan der være ret lang tid til den næste. Her er man ude blandt andre hestefolk, og det er lidt som at være til familiefest, hvor du ender ved bordet med de udenlandske familiemedlemmer, som ikke taler dansk. For lad os igen være ærlige, det som hestefolk taler ligger sgu ind i mellem et godt stykke fra dansk. Jeg er ret overbevist om, at når I taler sammen om ting indenfor ridesporten, så opfinder I bare ord hen ad vejen for at forvirre os andre. For helt ærligt, ”volte”, ”schenkel” ”gjord” – come on de ord ekisterer jo ikke ude i den virkelige verden.

Min løsning på disse problemer har alle årene været at tage en bog med. Jeg elsker at læse. Det er kun faglitteratur, som jeg læser, men jeg elsker at slappe af med en god bog. Derfor får jeg også læst 30+ bøger om året – godt hjulpet af at være med til stævner og i stalden.
De seneste flere år har jeg primært brugt min e-bogslæser (Kindle), hvilket er enormt praktisk når man er til stævne. Den passer nemlig perfekt i størrelse til lårlommerne i mine bukser.
Det er ikke, fordi jeg bare skal sidde og læse i stedet for at være social, men det kan være meget rart at have muligheden for at sætte sig i cafeteriet og slappe lidt af med en bog.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det store problem var, at jeg denne lørdag var kommet så hurtigt ud af døren med stævnejakken til min hustru, at jeg var kommet afsted uden min Kindle! Argh! Denne dag gik det dog, da der var flinke mennesker at tale med – tænk hvis jeg skulle have talt med min hustru… Gys…

Et lille fif til aktivering når man er med i stalden som ikke-hestemenneske, og man er lige i begyndelsen af et forhold. Man scorer gode point på at bidrage til at muge ud og gøre stalden i orden (plus man kommer hurtigere hjem)

Min hustru har med jævne mellemrum kommenteret, at i begyndelsen af vores forhold var jeg rigtig god til at hjælpe med at muge i boksene. Det synes hun løb lidt ud i sandet efter noget tid.
Her måtte jeg jo så forklare, at vi jo på det tidspunkt befandt os i en valgkampssituation. Jeg måtte jo give et godt indtryk for at vinde valget (ikke magten, hvis du kommer sammen med en hestepige, så har du på ingen måde magten…). Men som vi alle ved, når valget er vundet, og valgkampen er slut, så sker der pludselig et eller andet med det der rosenrøde billede som er blevet tegnet undervejs. Det forsvinder lige som lidt.
Men det er altså en god idé at hjælpe lidt i stalden. Om ikke andet så for at sikre at man kan komme hjem i nogenlunde tid til at få aftensmad på et nogenlunde normalt tidspunkt.

PS: Jeg har selvfølgelig mange gange siden bidraget med at muge, og siden vi er flyttet på gård har jeg ofte muget ud, især hvis min hustru har været til stævner eller arbejde. Så er der mere tid til os i stedet for at gå og skovle l.o.r.t.

Følg med på Facebook på min side Fra bydreng til bonderøv her.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen