Tonya Bille Nielsen
Bogen 'En halv parade' er skrevet af dressurdommer, rytter og underviser Karina Watson Olsen og er første del i en bogserie om uddannelsen af hest og rytter. Her i bogens første del vil der være fokus på hestens grunduddannelse og dermed dens lydighed for hjælperne, balance osv. Således at man sikre sig en grunduddannelse som man altid kan vende tilbage til, hvis der er komplikationer undervejs i hestens videre uddannelse.
I bogens anden del gennemgås alle øvelser i de lette dressurklasser - hvad er vigtigt at huske på her og hvilke udfordringer skal løses undervejs.
I bogens sidste del handler det om ridestævner. Hvordan træner man målrettet og bedst op til stævner og hvordan sikrer man sig en god tur på konkurrencebanerne. Her kommer den internationale dressurrytter Nanna Skodborg Merrald ind i billedet, da hun hjælper i bogen med hendes bedste råd og vejledning til hvordan man uddanner unge dressurheste, vælger den rigtige hest og hvordan man sikre sig røde rosetter til stævner.
I dag kan du møde en af Danmarks mest vindende dressurryttere nemlig Nanna Skodborg Merrald på Ridehestens stand i hal J1 7165, hvor Nanna vil signere dit nye eksemplar af 'En halv parade - Fra god grundridning til de lette dressurøvelser'.