Har du helt styr på de halve parader?

26-10-2019 17:50

Man hører ofte, at der bliver sag: Tag en halv parade med fx venstre eller højre tøjle, eller med udvendig tøjle. Men hvad betyder det i virkeligheden?

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ethvert stop der fører til, at hesten står helt stille, kaldes en parade. Alle andre anholdninger har benævnelsen halve parader.

Den halve parade gives for:

  • At lave en overgang fra én gangart til en anden
  • At ændre tempoet indenfor den samme gangart til en anden
  • At gøre hesten opmærksom på en ny øvelse
  • At forbedre enten samlingsgraden eller hesten holdning eller at stabilisere den

I forbindelse med at rytteren sætter sig dybere ned i sadlen samtidig med, at lænden trækkes an og schenklerne lægges kraftigere ind til hesten, tager rytteren en velafvejet anholdning med begge tøjler eller holder blot passivt imod.  Det er imidlertid vigtigt, at anholdningen virker, så snart den virker, følges op af en øjeblikkelig eftergivende tøjle.

Man siger også at: Halve parader er et samspil af samtlige hjælpere, og at de gør det muligt for rytteren at opnå den fulde kontrol.

Så snart rytteren mærker, at hesten bar antydningsvis svarer for den halve parade skal han eller hun øjeblikkeligt blive let i hånden. Hvis det er nødvendigt, må den halve parade gives flere gange efter hinanden.

Når den fremaddrivende hjælp sættes ind i den halve parade, får hesten en impuls om at gå bedre fremad, og det betyder, at den går bedre frem til biddet. Hvis den er virkelig velredet, henter en næsten selv dette let forøgede tryk på tøjlen, og hvis den er tilstrækkelig gennemarbejdet resulterer det i, at den træder længere ind under sig med bagbenene.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Af den grund må tøjleindvirkningen ikke være så stærk, at den har en bremsende effekt, som blokerer bagbenene. Hesten skal i den halve parade have mulighed for, at bagbeene kan placeres inde under kroppen.

Hvis man i en halv parade kun giver den anholdende tøjlehjælp med den ene tøjle, skal man sikre sig, at den anden tøjle holder tilsvarende imod for at forhindre at biddet trækkes igennem hestens mund.

Tag en halv parade

Man hører ofte, at der bliver sag: Tag en halv parade med fx venstre eller højre tøjle, eller med udvendig tøjle. Det er vildledende, da an let kunne opfatte det, som en halv parade kun består i at trække i den angivne tøjle. Kun ved at anvende den fremaddrivede sæde- og schenkelhjælp lige meget og samtidig til begge sider fremkommer den korrekte og så værdifulde halve parade. Kun hvis bagbenene træder længere ind under hesten og helt bevidst i et kort øjeblik bliver presset hen imod begge tøjler, når hesten bevæger sig på et lige spor, kan en halv parade virke efter hensigten, som det er beskrevet ovenfor Når der rides på et buet spor, er det kun den udvendige tøjle, bagbenene presses henimod.

Den hele parade kan udføres fra alle gangarter og forlanges kun på en lige linje. Normalt forberedes en parade gennem én eller flere halve parader, indtil hesten står helt stille.

Få mere inspiration til din træning i bøgerne Hest og Rytter, bind 1 og 2. Du kan købe bøgerne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner