Nanna S. Merrald godt fra start i Frederiksværk

03-05-2019 21:33

Nanna S. Merrald leverer toppræstation ved landsstævnet i Frederiksværk, hvor det er blevet til en sejr i både PSG og Intermediare 2

Nanna Skodborg Merrald kommer godt fra start ved landsstævnet i Frederiksværk, hvor Blue Hors- rytteren viste flotte takter på dressurbanen i sadlen på avlshingsten Blue Hors St. Schufro e. St. Moritz Junior/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Joachim Wahlers). Ekvipagen leverede en sikker sejr med den flotte score af 75,702 %, efterfulgt af Nannas mangeårige træner, berider Michael Søgaard på både anden- og tredjepladsen på henholdsvis Slæbækgårds´s Santino e. Sir Donnerhall I/Carano (opdr. Fam. Himmelstrup) med 70,965 % og Jukebox e. Jazz/Rubinstein I (opdr. Jytte Kolster) med 70,351 %, foran sin beriderelev Ulrik Falbe-Hansen og Søndervangs Arrogant e. Blue Hors Don Schufro/Robin (Opdr. Maiken Mellergaard Pedersen) på fjerdepladsen med 68,596 %.

I morgen vil Nanna S. Merrald og Blue Hors St. Schufro debutere i Intermediare I i Bundgaard Byg Cup.

Endnu en sejr til Nanna S. Merrald
Dagen gik på held med Intermediare 2 i Frederiksværk, hvor Nanna S. Merrald endnu engang leverede en sikker sejr. Denne gang med hoppen Sådan Que e. Quaterback/Royal Diamond (Opdr. Mike Andersen), der opnåede 73,465 %. Frederico Mexia de Almeida på Rentino e. Rosario/De Niro (Opdr. Reiner Roebke) tog andenpladsen med 71,667 %, efterfulgt af Helene Melsen og hingsten Adrenalin Firfod e. Skovens Rafael/Zalmiak Firfod (Opdr. Stutteri Firfod) på tredjepladsen med 71,009 %.

Se alle resultater HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner