Mundbergs Bailando vandt B-finalen

07-03-2020 17:02

Annika Knudsen Lorentsen

Som noget nyt blev der i år afviklet en attraktiv B-finale i Katrinelund Unghestechampionatet, og her blev det Ida Mundberg Hansen med Mundbergs Bailando, der tog sejren

Nyheden fortsætter efter annoncen

De heste, som ikke opnår høje nok karakterer til at gå videre til testen under testrytter ved Katrinelund Unghestechampionatet ved Dansk Varmblods Hingstekåring, har som noget nyt i år muligheden for at stille op i en attraktiv B-finale.

Finalen blev afviklet i morges, og her var 16 deltagere til start. De to bedste heste i dagens B-finale opnåede samme karaktersum, men på grund af forskellen i vægtningen af de forskellige karakterer blev det Ida Mundberg Hansen med Mundbergs Bailando e. Balou du Rouet/Loran (opdr. Mundberg Horses), der tog sejren med 245 point. Bailando fik tre 8-taller samt 8.5 for kapacitet.

På andenpladsen blev det Jennifer Fogh Pedersen med Kirkelodgaard's Chasmin e. Cornettino Ask/Lambrusco Ask (opdr. Charlotte Schiøler), som også opnåede en samlet sum på 245 point. Chasmin viste stor kapacitet og blev også belønnet med et 9-tal netop for dette.

Nyheden fortsætter efter annoncen

På tredjepladsen blev det Mads Larsen med hoppen Blacks La Carma e. Camargue/Carano (opdr. Eskild Black Pedersen), som opnåede 243.75 point. 

På en delt fjerdeplads blev det Ingrid Rose Gasmann med Kammerherre Gårdens Nasdaq e. Numero Uno/Chellys Z (opdr. Mette Lindbæk Gasmann) og Morten Bennetsen med Butterfly's Buket e. MB Birkegårdens Charmeur/Balou du Rouet (opdr. Irma Bennetsen). Begge ekvipager opnåede 237.5 point.

Se start- og resultatlister her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner