Morten Bennetsen til Kirstinelund Ridecenter

29-01-2018 10:22

Sussi Hjort Hollensted

Morten Bennetsen bliver ny springunderviser på Kirstinelund Ridecenter ved Århus. Sådan lyder det fra Lone Hesselmark, som står for koordineringen af undervisning på Kirstinelund Ridecenter

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fremover kan man hver torsdag på Kirstinelund Ridecenter ved Århus få undervisning af springrytteren, Morten Bennetsen. Et valg som Lone Hesselmark, der står for koordineringen af undervisning på Kirstinelund Ridecenter, er godt tilfreds med.
- Vi har valgt Morten, da vi gerne vil have en springunderviser, der kan undervise på alle niveauer. Samtidig skal det være en, der også er pædagogisk og venlig, og det ved vi, at Morten er, siger hun.

Rutineret konkurencerytter
Morten Bennetsen er en rutineret springrytter og har også redet meget i udlandet, og det ser Lone Hesselmark også som en fordel.
- Vi har nogle ryttere, der står lige på grænsen til at skulle ud at starte stævner, og så er vi nogle, der tager meget til stævne, og der skal Morten kunne hjælpe, give gode råd og sparre både hjemme og ude til stævnerne med os - og den erfaring har han jo fra sin egen stævnekarriere, forklarer hun. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Alle er velkomne
Lone Hesselmark ser meget frem til samarbejdet med Morten Bennetsen og opfordrer også ryttere udefra til at komme og deltage.
- Det er hver torsdag, at Morten kommer. Og har man lyst til at deltage, skal man bare give mig et kald. Vi tager ikke ekstra gebyrer for ryttere udefra, slutter hun. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner