Anne Kjærsgaard
Monty Roberts vender tilbage til Vilhelmsborg, Det Nationale Hestesportscenter, udenfor Århus den 16. juni 2007. Her vil han forklare og demonstrere sine hestevenlige træningsmetoder med hjælp fra fire danske heste. ”Der er stor interesse her i landet for at se Monty demonstrere sin træningsform, og jeg møder stadig hestefolk, som ikke har haft muligheden endnu,” fortæller Maj-Britt M. Carter, certificeret Monty Roberts-instruktør. Den erfarne danske hestetræner valgte for nogle år siden at uddanne sig indenfor denne træningsmetode, da hun her har fundet noget, der fungerer mindst lige så godt for hesten, som det gør for træneren. ”Jeg bliver aldrig træt af at se den forskel, det gør for en hest, når den bliver mødt med forståelse og et ønske om samarbejde i stedet for dominans og tvang. Ikke fordi de fleste danskere er specielt hårde ved deres heste, men traditionelt lærer vi en anden indstilling til hesten også her i landet.” På Maj-Britt Carters træningscenter, Hippo-Logisk Træning i Sparkær udenfor Viborg, træner og tilrider hun heste af alle slags. Her tilbyder hun også de to første moduler i uddannelsen til Monty Roberts-instruktør, ligesom hun underviser både der og rundt om i landet på weekendkurser. Det er tredje gang, Maj-Britt Carter arrangerer en demonstration med Monty Roberts på Vilhelmsborg. Sidste år kunne hun således sammen med den amerikanske træner byde velkommen til selveste Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsesse Mary, der viste sin tilfredshed med arrangementet ved at rejse sig sammen med publikum i stående bifald ved demonstrationens afslutning. Monty Roberts – Hestevenlig træning den 16. juni 2006 på Vilhelmsborg, Det Nationale Hestesportscenter Arrangementet begynder kl. 15, og billetprisen er kr. 275,-. Billetsalget er startet på BilletNet. Der er desuden mulighed for at købe bonusbilletter, som giver adgang til en særlig demonstration allerede kl. 13.15. Disse koster kr. 425,- og kan kun købes direkte fra Hippo-Logisk Træning, på www.hippo-logisk.com. Hovedsponsor ved arrangementet er Land og Fritid, www.landogfritid.dk. Yderligere oplysninger om arrangementet, Hippo-Logisk Træning og Maj-Britt M. Carter fås på www.hippo-logisk.com samt om Monty Roberts på www.montyroberts.com.