Mønstringsmedalje til Martin Klavsen

11-03-2012 17:15

Maja Golles

Hingstekåring 2012 | Hvert år under Hingstekåringen uddeler Hestens Værn en mønstringsmedalje til en mønstrer, der har gjort et ekseptionelt flot stykke arbejder i løbet af dagene i Herning - i år tilfaldt den ære unge Martin Klavsen, der er ansat på Katrinelund
Copyright Ridehesten.com
Martin Klavsen i aktion under årets hingstekåring. (Foto: Ridehesten.com)

Dansk Varmblods avlskonsulent Karina Christiansen begrundede valget af Martin Klavsen med ordenen: - Den mønstrer som valget er faldet på i år, har udvist ægte horsemanship. Han har mønstret flere hingste under årets kåring, og hver gang har hingstene været professionelt og optimalt fremstillet. Martin Klavsen fik overrakt Hestens Værn møntstringsmedalje af HKH Prinsesse Benedikte og dyrlæge Julie Fjeldborg, der er formand for Hestens Værn, og kunne herefter løbe nok en runde i hallen med hingsten De l'Or til taktfaste klapsalver fra publikum. Martin Klavsen er ansat hos Ib Kirk på Katrinelund, hvor han udover at træne hingstene til fremstilling, også er en yderst kompetent rytter, og rider adskillige af stationens hingste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner