Signe Wiese
At Kasper H. Hansen er et naturtalent på en springhest, det ved de fleste efterhånden. Men at han også er en særdeles kompetent mønstrer, det er der nok ikke så mange, der har været klar over. 18-årige Kasper H. Hansen, der er ansat på Stald Cajus, havde travlt i Herning i år. Cajus havde i alt medbragt ni heste i Herning, hvoraf tre var 3-års hingste, der stillede til kåring, to var 4-års hingste til kåring og derudover havde Stald Cajus tre heste med i konkurrenceklasserne og en hest med, der deltog i Unghestechampionatet. Ud af de ni heste, skulle de fire også deltage i lørdagens auktion, ligesom Kasper var en del af Gallashowet både fredag og lørdag aften. - Kasper er et naturtalent – også når det kommer til mønstring, Han formår at give hestene de bedst mulige betingelser for at vise sig optimalt, var bl.a. Dansk Varmblods avlskonsulent Karina Christiansen, begrundelse for at det var Kasper, der skulle modtage årets mønstringspræmie. Mønstringspræmien blev uddelt af Dansk Varmblods protektor HKH Prinsesse Benedikte og formand for Hestens Værn, Julie Fjeldborg.