God sport i frisk sommervejr på Broholm

01-06-2012 12:43
DM-stævnet på Broholm | Vinderne af fredag formiddags klasser på det solbeskinnede Broholm, der danner rammen om DM i dressur denne weekend, blev Nanna Skodborg Merrald i Prix St. Georges og Maria Falkner Hansen i MB2

I sol og blæst har publikum ved DM-stævnet i formiddag haft fornøjelsen af to dressurklasser på Broholm smukke baner. Plesner Prix St. Georges, der havde 32 ekvipager til start, blev vundet af Nanna Skodborg Merrald med 9-årige JJ Defender e. Depardieu / Rubinstein (opdr. Lena og Ulrik Kristensen) med 70,877% foran Maria Anita Andersen og den 10-årige tyske avlshingst Blue Hors Rush Hour e. Rubin Royal / Strohmann xx med 69,561%. Svendborg Kommune MB2 havde ligeledes et startfelt med 32 ekvipager, hvoraf Maria Falkner Hansen og den 10-årige DV-hoppe Geisha e. Gribaldi / Heslegårds Weltmeister (opdr. Svend Jensen) var uovervindelig. Parret opnåede 71,053% og tog sejren foran Ditte Mikkelsen og den 7-årige DV-vallak Don Rohdian e. Blue Hors Don Romantic / Lillemarkens Arkibal (opdr. Mette Krabbesmark Jepsen) med 70,789%.

Læs alt om DM i dressur på Broholm i juliudgaven af magasinet Ridehesten. De mange flotte billeder fra stævnet kan ses i Ridehesten.com's fotodatabase fra mandag eftermiddag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner