Moderløs to dage gammel

13-03-2010 15:27

Maja Golles

Hingstekåringens 3-års hingst Dexter Stensvang har udviklet sig godt, trods en skæbne som moderløs i en alder af blot 2 dage
Copyright Ridehesten.com
Dexter Stensvang. (Foto: Ridehesten.com)

Den sorte 3-års hingst Dexter Stensvang e. Blue Hors Don Schufro er avlet af Lene og Egon Fræhr, Brørup, og fremstillet af ejerne Blue Hors ApS. Hingstens mor er Årets Hoppe i Dansk Varmblod 2002 og reservevinder i Unghestechampionatet 2004, guldmedaljehoppen Lara Stensvang e. Blue Hors Cavan. Lara fik tre føl efter Blue Hors Don Schufro, men fik tarmslyng og døde fra sit tredje føl, Dexter, da han kun var to dage gammel. Dexter nåede at få den livsvigtige råmælk, inden moderen døde, og han lærte med det samme at drikke mælk af en spand på dyrehospitalet. Hjemme hos avlerne blev føllet sat sammen med familiens ældre pony og fik en relativ normal opvækst. Han udviklede sig særdeles positivt og blev solgt til hingstestationen Blue Hors ApS, hvor han fortsat har fået en helt normal opvækst blandt jævnaldrende hingste i løsdrift. Dexter Stensvang har vist sig rigtig positivt under hingstekåringen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner