Thomas Bach Jensen
Engelske Laura Bechtolsheimer og den danskfødte vallak Mistral Højris e. Michellino, avlet af Betty Rasmussen, slog ved CDI Lingen endnu en gang deres egen rekord. Denne gang i Grand Prix Special, hvor de opnåede 78,04% imod deres egen hidtidige rekord på 75,25% opnået i Holland tidligere på året. Laura udtalte til engelske Horse and Hound: "Før changementerne var han totalt flyvende på 82%. Vi fik en mindre fejl i changementerne, fordi Mistral blev lidt distraheret, da det er en meget tæt stadion. Alt i alt var jeg ovenud tilfreds med ham. Han var afslappet og fuldstændig opmærksom på hjælperne - en drøm at ride".
Læs det store portræt af Mistral Højris og Laura Bechtolsheimer i Ridehesten 05/08