Signe Wiese
Hickstead, der døde i 2011 af en bristet hovedpulsåre, var anerkendt af hele springsporten som en vor tids allerbedste springheste. Med canadiske Eric Lamaza i sadlen vandt den lille hingst bl.a. OL-guld og hingsten var den eneste hest, der formåede at bære alle fire finaleryttere fejlfrit igennem banen ved WEG i Kentucky i 2010. Derudover har Hickstead også vundet adskillige internationale Grand Prix-springninger i bl.a. Aachen, Doha, Rom og Spruce Meadows. Det er den canadiske springkomité, der sammen med Eric Lamaze og hans team har indstiftet prisen. - Hickstead er blevet et ikon indenfor ridesporten. Han var vores helt og vi er glade for at kunne ære ham og hans ejere med dette, siger John Taylor fra den canadiske springkomité. Prisen består af en bronzestatue af Hickstead. Kilde: Horsetalk