Mistral blandt verdens bedste

22-01-2010 13:00
Dansk Varmblodshesten Mistral Højris og dens engleske rytter Laura Bechtolsheimer viste idag, hvorfor de hører til verdenseliten og lagde sig med over 78% foran både Anky van Grunsven og Isabell Werth. Gal og Totilas overgik igen alle
Copyright Ridehesten.com
Ved 2009 EM i Windsor var denne ekvipage med i medaljerne både individuelt og for hold (Foto: Ridehesten.com).

For billedet af den europæiske dressurelite skulle være fuldendt, skulle Adelinde Cornelissen have været til start med sin Jazz-søn Parzival, men ellers er de der alle ved World Cup stævnet i Amsterdam i denne uge. Verdens førende dressurekvipage Edward Gal og Moorlands Totilas brillerede igen og scorede 82,17% i denne Grand Prix, der er kvalificernde til Grand Prix Kür imorgen lørdag. Gal og Totilas var naturligvis eneste ekvipage over 80%, men intet mindre end seks ekvipager lå over 70%. Alle tre dommere havde nøjagtig samme placering af de første tre ryttere og gennemgående stor enighed igennem hele feltet. Selv om Parzival ikke var i startfeltet på 19 ekvipager, så tegner faderen Jazz sig alligevel for tre afkom, nemlig på pladserne 9, 12 og 18. Det er bemærkelsesværdigt, at alle tre heste i top 3 er min. 50% trakehner, lige som hoppen på sjettepladsen Nadine e. trakehnerhingsten Partout.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner