Signe Wiese
Det smukke terræn hos Skårup Overgård ved Skanderborg danner endvidere rammen for klubklassen CNCP80/CNC80, distriktsklassen CNCP90/CNC90 og landsklasserne CNCP*/ CNC 100 og CNC*. Der er dermed rig mulighed for ryttere på alle niveauer til at komme til Skårup Overgård, til det traditionsrige stævne arrangeret af Kirstineholm Rideklub. Fredagen starter med dressur, lørdag gælder det terrænet og søndag sluttes der med ridebanespring. Stævnet ligger hen over Sct. Hans aften, og der er dermed også lagt op til en rigtig hyggelig rytterfest, der også er en af de mange traditioner, når man er til stævne på Skårup Overgård. Planlægningen er endnu i fuld gang, men det kan anbefales at tjekke Skårup Overgårds hjemmeside via linket til højre jævnligt, idet der kommer nye oplysninger. Tilmeldingsfristen er 20. Maj, men efteranmeldelser modtages i det omfang tidsplanen tillader det, på mail@skaarupovergaard.dk. Kilde: Pressemeddelelse