Nina Marie Villadsen
Den 28.-30. juni afvikles landsstævne i military hos Skårup Overgård ved Skanderborg. I aften kl. 19.00 bydes der velkommen med banepåvisning, mens stævnet løber af stablen i morgen, fredag, med dressur fra kl. 8.00 på to baner samt grillhygge fra kl. 19.00. Lørdag fra kl. 9.30 afvikles publikumsfavoritten, når ekvipagerne kaster sig ud i det bakkede terræn ved Skanderborg Sø, mens aftenen står på rytterfest. Søndag afholdes sidste del, nemlig ridebanespringning, fra kl. 8.30.
Hold tilmeldt DRF-mesterskabet
- Haslev Køre- Og Rideforening - 2 hold
- Højfyns Rideklub - 1 hold
- Søborggård Rideklub - 2 hold
- Klithuse Militaryklub - 2 hold
- Slagelse Garnison Idrætsforening Rideklub - 1 hold
- Ringkøbing Rideklub - 1 hold
- Lykkeshøj Rideklub - 1 hold
- Årslevgaardens Rideforening - 1 hold
- Kolding Rideklub - 1 hold
- Vester Mølle Sportsrideclub - 1 hold
- Kellerup Rideklub - 1 hold
- Vasehus Rideklub - 1 hold
- Sportsrideklubben Vallensbæk - 1 hold
Hvert hold består af tre til fire ekvipager, der rider henholdsvis tre eller fire forskellige klasser. Holdets samlede resultat opnås ved at sammenlægge resultaterne for de tre ekvipager, der har opnået de laveste strafpoint i hver af de tre discipliner.
Kilde: Dansk Ride Forbund/Skårup Overgård
Følg stævnet på DRF LIVE