DM i military atter på Skårup Overgaard

14-06-2010 07:26
Skårup Overgård er nu atter klædt på til Landsmilitarystævne med DM for seniorer, der afholdes d. 25. – 27. juni 2010
Copyright Ridehesten.com
Der skal i år findes en ny Danmarksmester, og der er mange talenter, der kan komme i betragtning (Foto: Privat).

I år skal der kåres en ny Danmarksmester, idet den regerende Peter Flarup ikke stiller til start. Mange unge talenter står da også på spring til at kunne tage titlen, så mon ikke der bliver kamp til stregen. Military konkurrencen foregår over tre dage. Fredag d. 25. juni konkurrerer rytterne på dressurbanen, Lørdag d. 26. juni foregår konkurrencen i terrænet, og konkurrencen afsluttes Søndag d. 27. juni med konkurrence i banespring, hvorefter der kan kåres vindere af de forskellige klasser. Og for at bevare spændingen længst muligt, er den sidste klasse, der starter DM klassen, hvor der altså i år skal kåres en ny Danmarksmester. Banen er igen i år blevet bygget af den internationalt anerkendte banebygger Christian Zehe, hvilket betyder en spændende og udfordrende bane for rytterne, og meget at se på for tilskuerne. Stævnet har i år Tjørnehøj Mølle som hovedsponsor. Startlister, program og mere om Skårup Overgård kan findes via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner