Military i verdensklasse

01-07-2012 18:44
Weekendens et- og tostjernede CIC-stævne sluttede i dag med et brag af en terrænspringning på den nyanlagte bane i Hørsterkøb ved København

Både fredagens dressur og lørdagens ridebanespringning blev afviklet i Bernstorffsparken, mens terrænspringningen var henlagt til den helt fantastiske nyanlagte terrænbane ved Høsterkøb. Her var vejret med både deltagere, arrangører og det talrigt fremmødte publikum, sm kunne opleve fart og spænding i kombination med de imponerende omgivelser. Begge klasser blev vundet af tyske Kai Rüder, der ved præmieoverrækkelsen begejstret udbrød, at på denne bane måtte man holde de tyske mesterskaber næste år. Og begejstringen for banen var generelt stor blandt rytterne, selv om sværhedsgraden var høj, bl.a. pga. flere meget smalle forhindringer. I CIC* vandt tyske Kai Rüder på Gryffindor 9 med samlet 49,10 strafpoint. 2’er i klassen blev tyske Claas Hermann Romeike på Courtney 9 med 52,80 strafpoint. På tredjepladsen kom igen Kai Rüder – denne gang på Pimorack De Belriver med 53,10 strafpoint. Fjerdepladsen gik til tyske Marina Köhncke på Clooney 44 med 53,80 strafpoint. Bedste dansker på femtepladsen blev Ronni Rasmussen på Columbus med 56 strafpoint, mens sjettepladsen gik til danske Kira de Richelieu på Caramond med 56,30 strafpoint. Danske Martina Kastrup Loft på Picolien indtog syvendepladsen med 57,30 strafpoint. Også CIC** klassen blev vundet af Kai Rüder – denne gang på Leprince De Bois med 47,50 strafpoint, mens andenpladsen gik til tyske Marina Köhncke på Escorialblue med 48,70 strafpoint. Bedst placerede dansker blev Peter Flarup på Call Back med 49,40 strafpoint på tredjepladsen, mens fjerdepladsen gik til danske Hanne Wind Ramsgaard på Vestervangs Arami med 50,70. De følgende tre placeringer gik alle til svenske ryttere, henholdsvis Amanda Staam på Highlander Klt med 51,50 strafpoint på femtepladsen, Therese Viklund på Mocca Se med 55 strafpoint på sjettepladsen og Viktoria Carlerbäck på Volt af Källstorp med 58 strafpoint på syvendepladsen. Se flere resultater vie linket til højre.

Læs mere om stævnet i næste nummer af Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner