Mie Stuhr-Petersen bedst i Falsterbo (video)

13-07-2022 17:02

Annika Knudsen Lorentsen

I dagens Grand Prix for unge ryttere ved Falsterbo Horse Show lykkedes det danske Mie Stuhr-Petersen at vinde efter hun som den eneste red fejlfrit i omspringningen

Copyright Ridehesten.com
Mie Stuhr-Petersen. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

20 unge ryttere mødtes i dag i Torstensons Ungdoms Grand Prix ved Falsterbo Horse Show og to at rytterne var danske. 

Det lykkedes for Mie Stuhr-Petersen i sadlen på Vincel e. Valentino 240/ Fabriano at sikre sig sejren i omspringningen, hvor hun som den eneste rytter red fejlfrit. I omspringningen var hun oppe i mod seks andre ryttere, som ligesom Mie havde redet fejlfrit i hovedrunden. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg er så glad for at have fået mugligheden for at ride her i Falsterbo. Det svenske publikum er bare helt fantastisk, og der er så meget opbakning, fortæller Mie og fortsætter: 

– Når man samtidig rider på så skøn en bane, er det en oplevelse uden lige. Min hest har samtidig sprunget så godt og ikke sat en hov forkert hele stævnet. Jeg kan ikke være andet end glad, og der skal lyde en stor tak til stævnearrangørerne og teamet omkring mig. 

Emilie Mosegaard Christiansen var den anden danske rytter til start, og hun leverede også et flot ridt i dag, desværre med et enkelt nedslag. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner