Midtjysk mesterskab i Ikast

09-01-2016 22:39

Ikast Rideklub er i denne weekend vært for Midtjysk Mesterskab i springning for ponyer. Her er der blevet redet kvalifikationer i niveauerne C og B, som har kvalificeret ekvipagerne til morgendagens finale

Copyright Ridehesten.com
Mathilde Aborg på Jack The Lad

Mesterskabet er opdelt i to niveauer. Niveau C som er åbent for ekvipager der ikke har placering i MA og niveau B som er åbent for B-ekvipager. Dem som har redet niveau C har redet deres første kvalifikation i dag, mens niveau B red deres 2. kvalifikation i dag. Dog nulstilles alle ekvipager i finalen i morgen, så mesterskaberne er vidt åbne. 

I dagens første klasse med mulighed for at kvalificere sig til søndagens finale i niveau C, blev den hurtigste ekvipage med nul fejl for kat. III ponyer, Amalie Reimer Nielsen på HKS.DK Working Girl (Miss Only) i tiden 45,86 sekunder. Hos kat. II ponyernes klasse på niveau C, var den hurtigste Julie jeppesen på Lejaro Rouge i tiden 42,62 sekunder. I kat. I ponyernes klasse var der tæt løb, men det blev Kamilla Ladefoged Rasmussen på Lille Asserholt Paprika efter en fejlfri runde i tiden 45,40 sekunder.

For dem der red B niveau, var det i dag tid til 2. kvalifikation. Her var Caroline Amalie Bak Attermann på Stald Tor's Flying Surprice hurtigst for kat. III, mens Monica Westergaard på Filur var hurtigst for kat. II. De red hver i sær i tiderne 46,35 og 41,91 sekunder. Kat. I ponyer stod for dagens sidste kvalifikations klasse og her havde Mathilde Aborg både den hurtigste og næst hurtigste tid på henholdsvis Jack The Lad og Dunlewey Roller.

Se resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner