Så er de midtjyske dressurmestre fundet

29-11-2016 14:35

Ikast Rideklub dannede i weekenden rammen om midtjysk dressurmesterskab, der blev afviklet på LA- og MB-niveau i en spændende konkurrence over to dage

Copyright Ridehesten.com
Vinder af MB2, Maja Brøchner, som til dagligt er berider hos AT Dressage.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er efterhånden stor opbakning til mesterskabet, idet der blev vist særdeles fin ridning af mange rigtig gode ekvipager. Ikast Rideklub med Berider Allan Bilgrav Christensen i spidsen lavede et rigtig flot stævne med gode sponsorer og rigtig gode bundforhold, som blev passet flittigt at stedets berider.

Sejren i LA-mesterskabet gik til Kersti Tägtstrøm og 6-årige Logo’s Fabel e. Fürstenball/ Blue Hors Don Romantic (opdr. Jette Fries) fra Herning Rideklub med 77,069% i søndagens finale i LA3. Her gik andenpladsen til Lola Kragh og 6-årige Scarlett e. De Noir/ Negro (opdr. Lola Kragh) fra Rideklubben Møllen 75,517% foran Amalie Ida Winther Andreasen og Zodiac VG e. Blue Hors Zack/ Caletto III (opdr. Birgitte og Mogens Kløve-Mogensen) fra Viborg Rideklub med 75,172%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

MB-finalen gik søndag i MB2, hvor Maja Brøchner og 9-årige Falkær’s Ramoon e. Blue Hors Romanov/ Maat (opdr. Jørgen Holm Petersen) I fra Sportsrideklubben Skovly vandt med 69,737%. Her gik andenpladsen til Allan Skov Christensen fra Herning Rideklub med den 7-årige hoppe Kleppenhus Try It e. Tailormade Temptation/ Blue Hors Don Romantic (opdr. Cathrine Rasmussen) 69,474% foran Katrine Rosa Bjørklund med 9-årige knabstrupper Fiskegaarden’s Stella e. Astor/ Maraton (opdr. Lise Hovkjær Jensen) fra Viborg Rideklub med 68,816%.

Se stævnets resulater HER.

Info

Midtjysk Mesterskab går over to dage. Første dag er en kvalifikation, som rides i henholdsvis LA1 og MB0. De bedste går videre til søndagens finaler som rides i henholdsvis LA3 og MB2. Pointene nulstilles i finalen, så alt er åbent på anden dagen. Til vinderne og de placerede var der en flot dotering, meget flotte sløjfer og nogle meget fine ærespræmier. Midtjysk Mesterskab er en forholdsvis ny turnering, men den er allerede blevet meget populær og eftertragtet.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner