Merrald og Damgaard i top

11-11-2022 22:10

Annika Knudsen Lorentsen

To Grand Prix-klasser har været afholdt ved Blue Hors Dressurfestival i dag, og den 3-stjernede internationale Grand Prix blev vundet af Nanna Merrald Rasmussen, mens Kenneth Damgaard tog sejren i den nationale Grand Prix

Copyright Ridehesten.com
Kenneth Damgaard med Uno Day Sun. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fire klasser har været afholdt ved Blue Hors Dressurfestival i dag, og to af dem var Grand Prix-klasser. En national Grand Prix og en international Grand Prix. 

Den nationale Grand Prix blev vundet af Kenneth Damgaard med Uno Day Sun e. Uno Don Diego/ Blue Hors Rosoff (opdr. Stutteri Uno ApS), som i dag red til 71,733 procent. 

Andenpladsen tog Anne-Marie Hosbond med Scarlett 712 e. San Amour/ Comics, mens Anna Zibrandtsen med Detroit e. Dimaggio/ Lord Liberty G tog tredjepladsen. 

Don O. bedst i 3-stjernet Grand Prix
18 ekvipager mødtes i den 3-stjernede internationale Grand Prix her til aften, og det blev avlshingsten Blue Hors Don Olymbrio e. Jazz/ Olympic Ferro der sejrede med Nanna Merrald Rasmussen i sadlen. Sammen opnåede de 74,261 procent, og dermed kunne hjemmebanerytteren stille sig øverst på podiet her til aften til den danske nationalmelodi. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Næstbedst blev Charlotte Heering med den 16-årige Bufranco e. Negro/ Zevenster, som opnåede 71,478 procent. På tredjepladsen blev det Anna Zibrandtsen med Quel Filou e. Quaterback/ Stedinger, som opnåede 70,739 procent. Joachim Thomsen tog fjerdepladsen med Aaroe's Gandhi e. Blue Hors Don Romantic/ Resident (opdr. Lone og Knud Boisen), mens Daniel Bachmann Andersen med Vayron e. Vitalis/ Gloster tog femtepladsen. 

Det blev dermed danske ryttere der besatte de fem bedste placeringer i klassen, hvor der også var ryttere fra Sverige, Tyskland, Spanien og Finland til start. 

I morgen byder på to internationale klasser, herunder Grand Prix kür, mens der også afholdes Youngster Cup og Bundgaard x Trolle Cup. 

Start- og resultatlister. 

Ridehestens fotograf har været til stede i dag og i går, og en stor del af billederne er allerede online på Ridehesten.com.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner