Maja Golles
Sidst på søndagen blev det endelig tid for de 6-års heste at sætte hinanden stævne i DRF’s championat for dressurheste. Mellemrundevinder for de 6-års blev Blue Hors Bentley e. Belissimo M/Wynona, der med Maria Anita Andersen opnåede delkaraktererne: Trav: 8.6, skridt: 8.5, galop: 8.3, ridelighed: 8.4 og kapacitet: 8.7. Den samlede pointscore blev 8.50. Det lykkedes ikke Andreas Helgstrand at levere hattrick og dermed også vinde blandt de 6-års, men derimod tog han klassens andenplads med Don Primeur e. Don Primero/Carmelita med samlet 8.48 point. Med 8.40 point fulgte Star Agent e. Sandro Hit/Aparecida under Anna Blomgren på tredjepladsen. Se flere af klassens flotte resultater via linket.