Med fly til Omaha

27-03-2017 12:01

Nogle af verdens bedste heste og ryttere har taget den lange rejse til World Cup-finalen i Omaha –men hvordan foregår rejsen over Atlanten?

Copyright Ridehesten.com
Foto: FEI
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når nogle af verdens bedste heste træder om bord på flyet til Omaha, så bliver der i den grad kræset for dem.
Alle de europæiske ryttere skal fragte deres heste til Amsterdam, hvorfra omkring 50 heste skal rejse fra nonstrop på et Boeing 777 fragtfly til World Cup-finalen i Omaha.

Flyveselskabet Dutta Corp, er specialister i at flyve heste verden rundt, og de vil stå for den 9 timer lange flyvetur til Omaha. Dutta Corp flyver mere end 5000 heste om året, rundt til konkurrencer i blandt USA, Canada, Europa, Brazilen og Argentina.

Flyveturen- sådan foregår det
Den lange rejse fra Amsterdam begynder i en lufthavnsrejsestald, hvor hestene bliver læsset i store containere, der minder om hestetrailere. Og præcis som mennesker, så har hesten selvfølgelig sit eget hestepas med. Hestene har også implanteret en microchip, som indeholder et 15-cifret nummer - på den måde, kan man sikre at hesten lander det rigtige sted.

Om bord med hestene er en dyrlæge og 10 grooms, som alle sørger for at hestene er komfortable, får nok mad og vand - for nogle heste foretrækker også lidt æblejuice i deres vand under flyveturen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

En hest kan miste sin balance under en flyvning, så piloterne arbejder tæt sammen med flyvelederne under turen, for at kortlægge en flyvning uden for meget turbulens og skarpe uforudsigelige vendinger. Mange af hestene har stor erfaring med at flyve rundt i verden til konkurrencer langt væk hjemmefra, og det er en stor fordel på en flyvetur over Atlanten.

Sygdomme skal undgås
Frygten for spredning af sygdomme er stor i USA, derfor vil U.S. Department of Agriculture livestock, som er et regelsæt for at forhindre spredning af eventuelle sygdomme, også blive fulgt nøje. De europæiske heste bliver derfor holdt i karantæne i 48 timer i nogle midlertidige stalde. Der bliver taget blodprøver fra alle hestene for at sikre, at de ikke har medbragt nogle sygdomme fra Europa, ligesom der bliver tager taget temperatur på hestene 3-4 gange om dagen for at check tegn på sygdom. Det betyder også, at de ca. 40 heste, der kommer fra USA, ikke kommer ind i staldende på CenturyLink Center før alle heste fra Europa er ude af karantænen.

Du kan læse meget mere om Mai Tofte Olesen og Rustiques vej til Omaha lige HER

Træningssessioner starter den 29. marts, og konkurrencen begynder den næste dag. Det hele kan følges LIVE, se mere HER

/Omaha.com

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen