Mathias på 8 år var stævnets solstråle!

13-04-2008 14:48

Ida Digernes

En lille solskinshistorie fra weekendens landsstævne i Solrød.

Denne weekend blev der afholdt landsstævne i dressur i Solrød Rideklub. Ridehesten var til tilstede under stævnet lørdag, hvor vi mødte solstrålen Mathias Pedersen Lauesgaard på 8 år, som var med sin mor Louise Lauesgaard til stævnet. Allerede før klassen startede, havde Mathias smittet de fleste i cafeteriæt med sit strålende humør. Da hans mor endelig skulle ride, sad han klar med ørneblik og fulgte sin mors program. Efter et flot program lød der ikke overraskende en stormede jubel fra tribunen. Familien Lauesgaard fik stævnets pris for bedste heppekor. Da Ridehesten en halv time efter tog en snak med familien, var Mathias ikke i tvivl om at hans mor ville vinde klassen. Selvom klassen endnu ikke var afsluttet, mente Mathias at hans mor lå godt i klassen med de 70 % hun havde opnået for ridtet. Det blev Louise Lauesgaard som vandt klassen, og til præmioverrækkelsen kom først Louise til hest efterfulgt af heppekoret, bestående af Mathias, mormor og en ven af familien med sin hund. Mathias underholdte de fremmødte med at fortælle, at når hans mor vandt, plejede han at få 50 kr af præmiepengene, men denne gang måtte han få 100 kr, for han skulle på tur med gutterne. Mathias var uden tvivl stævnets lille solstråle, som spredte glæde og latter blandt tilskuerne lørdag. Til daglig rider han en gang om ugen og håbe,r at han en dag bliver lige så god som sin mor. Mathias store idol er militaryrytteren Johan Iversen, som sidste år vandt DM i en alder af 70 år. Vi ønsker den lille solstråle held og lykke i fremtiden. Alle billederne fra stævnet kan ses på Ridehestens hjemmeside på mandag.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen