Markedsføring af rideskolen

04-11-2011 07:43
For at undgå en truende konkurs forsøgte en engelsk rideskole sig med et helt nyt markedsføringstiltag – og det virkede
Copyright Ridehesten.com
Billedet viser ikke Bambi, men en anden pony, som helt sikkert også appellerer til børn. (Modelfoto: Ridehesten.com)

Efter tre problematiske år tog Linda Porter-Cohen beslutningen om at gøre noget radikalt for at redde sin rideskole fra konkurs – hun købte miniature ponyen Bambi, hvilket skulle vise sig at være noget nær en genial marketingplan. Siden Bambi ankom til rideskolen har den været med ude på markeder, til arrangementer og endda ved væddeløb, for at gøre opmærksom på rideskolen. Her bærer Bambi et banner, som forklarer, at selv om netop hun er for lille til at kunne rides på, så kan man ride på hendes større venner hos Coach House Stables. Den strategi har virket. Bambi er enormt populær hos børnene og rideskolen har ikke længere problemer med at fylde holdene op, men har i stedet været nødt til at åbne en venteliste. - De tider er ovre, hvor man på rideskolerne bare kunne sidde og vente på at telefonen ringede – ve er nødt til at være proaktive, udtalte Linda Porter-Cohen. Kilde: Horse & Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner