Mange flotte point uddelt ved landsstævne i Hedensted

08-11-2021 09:27

Christine Krogh Frausing
Skribent

Hedensted og Omegns Rideklub var i weekenden værter for et landsstævne i dressur, hvor der blandt andet blev taget afsked med de ponyryttere der nu falder for aldersgrænsen. Rytterne red i går PRM, hvor det blandt andet blev til en ligeplacering for kategori 1 ponyerne

Copyright Ridehesten.com
Sofia Rosenkilde og Dot Com. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der har i weekenden været afholdt pony dressur landsstævne i Hedensted og Omegns Rideklub, hvor der ligeledes blev afholdt rosenparade, samt ponydressur.dk's kammeratskabspris blev uddelt. 

I går red rytterne PRM, oven på lørdagens tårevældede rosenparade. Her blev det Sofia Rosenkilde og Timms My Fritz e. Grenzhoehes My Fireball/ Orchard D'Avranches der løb med sejren for kategori 2 ponyer, med 71,707%. Anna Teibel Raben og FS Calimero e. FS Dior De Luxe lagde sig ind på en flot andenplads, og var ikke mange point fra Sofia. De scorede nemlig 71,016%, og fik faktisk hele 74,024% af dommeren ved C. Tredjepladsen gik også til Sofia Rosenkilde, denne gang på ponyen Dot Com, og sammen scorede de 70,203%.

Copyright Ridehesten.com
Clara Sofie Hilstrøm og Lykkesholms CyperB. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Herefter blev den første ud af to PRM for kategori 1 ponyer afholdt, og her var der ligeplacering mellem Clara Sofie Hilstrøm og Lykkeholms CyperB e. Lukas 163/ Maior Domus, og Josephine Gert Nielsen med Kastanienhof Crimson Gold WE e. Cockney Cracker/ Tetworth Crimson Lake. De red begge til flotte 72,967%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tredjepladsen gik til Theresa Rosenkilde og Vegelin's Goya e. Verona's Bo-gi/ Leunsveld's Darling Boy, der scorede 69,756%

Copyright Ridehesten.com
Josephine Gert Nielsen og Strandgaards Doley's. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Sophia Boje Obel blev vinder af den anden PRM, da hun med Lykkehøjs Dream of Dornik e. Melli's Dornik/ Cupkeshof Winobert red til 73,232%. Andenpladsen gik til Josephine Gert Nielsen og Strandgaards Doley e. Dr. Doolittle/ Dance of Joy W, der red til 72,744%. Tredjepladsen endte Anna Munkebo med at tage med hjem, da hun med Tackmann's Cookie e. Can Dance/ Neckar red til 72,317%.

Find alle resultater her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner