Man skal bare spille på den rigtige hest

28-02-2008 11:06

Maja Golles

En usædvanlig heldig spillefugl har med en indsats på 5 kroner vundet næsten 10 millioner kroner i et hestevæddeløb i Storbritannien.

En meget heldig, men unavngiven spillefugl har med en indsats på 50 pence (fem kroner) i et hestevæddeløb vundet en million pund (næsten 10 millioner kroner), meddeler bookmakerfirmæt William Hill i Storbritannien. Den unavngivne mand satte sine penge på vinderhesten i otte hestevæddeløb i træk. Sandsynligheden for at gætte rigtigt otte gange i rap er en ud af to millioner, oplyser bookmakeren. Dagen efter kom manden tilbage for at spille igen, men var meget mådeholden trods sin store gevinst. Han satsede i alt 2,50 pund (25 kroner), men måtte gå derfra uden gevinst. - Hvis han gør det 400.000 gange til, får vi alle pengene tilbage, sagde en talsmand for William Hill. Ja, man skal bare sætte sine penge på den rigtige hest... Kilde: Fyens Stiftstidende

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner