Malene Aborg 2’er i kür

14-09-2014 17:19

De danske ponyer dansede sig vej til flotte topplaceringer i dag ved International Bavarian Weekend i Babenhausen, Tyskland

Copyright Ridehesten.com
Malene Aborg og Westerhuis Jorik - her ved pony-DM 2014.

Dressurbanen i Babenhausen stod i kürens tegn i dag, og først var det ponyernes tur. Her gjorde de fire danske ponyekvipager rigtig god figur, og Malene Aborg på Westerhuis Jorik imponerede dommerne og sikrede sig andenpladsen med en score på 72,417%. Natalie Hering på Klinsmann sluttede på femtepladsen med flotte 71,583%, mens Camilla Andersen på Constantin’s Lady blev nummer ni med 69,667% og Maria N. Kristensen på Proud Don Caruso fik en 11. plads med 68,750%.

En enkelt dansk ungrytter var med i dagens kür, og Malene Kjær Madsen på Sandbæk’s Wonder Hit e. Sandro Hit Blue Hors World Class (opdr. Eigil Kirkegaard Nielsen) blev her nummer ni med 65,400%.

Se flere resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner