Mai og Rustique sejrer i Lillestrøm

22-02-2019 18:04

Tre danske dressurryttere forsvarer denne uge de danske farver ved det internationale stævne i Lillestrøm, Norge. Torsdag lagde Mai Tofte Olesen og Rustique ud med en flot sejr, mens resten af teamet også har taget placeringer

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mai Tofte Olesen og den 16-årige DV-vallak Rustique e. Heslegård's Rubin/Midt-West Ibi-Light (opdr. Anne Dueholm Nielsen) lagde stærkt ud ved torsdagens trestjernede Grand Prix ved Norwegian Horse Festival i norske Lillestrøm. Det faste makkerpar red sig til en sejr med hele 68.239 %, mens danske Nikolai Kowalski og hoppen Gevelts Donna Tella e. Blue Hors Don Schufro/Warkant snuppede på femtepladsen med 63.304 %.

Nyheden fortsætter efter annoncen

For Anne Troensegaard og DV-vallakken Fürstenblick e. Sir Donnerhall/Loutano var torsdagens start i PSG international debut, og en rigtig fin en af slagsen. Ekvipagen red sig lige ind på femtepladsen med den flotte score af 683.647 %.

I dag har de danske dressurekvipager endnu engang været på banen. For Nikolai Kowalski og Gevelts Donna Tella bød dagen på Grand Prix Special, der af dommerne blev belønnet med 65.638 % og en flot trejdeplads.
Anne Troensegaard og Fürstenblick leverede i dag fine takter på dressurbanen, der resulterede i en femteplads med 67.118 % i Intermediare I.

Se alle resultaterne HER

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen