Made in Denmark

09-07-2015 08:27

Britt Carlsen

FALSTERBO - To danske producenter af hhv. bioraffinering (fyr) og wellness maskiner (vandløbebånd, spa mv) har slået sig sammen om at dele en stor stand - Horse Trainer og Eco Drying skaber opmærksomhed på Falsterbo Horse Show

Det er i år 13 gang Norman Nielsen fra Horse Trainer udstiller sine trænings- og wellness maskiner på Falsterbo Horse Show. Den store stand er placeret tæt på springbanen og der er en stadig strøm af ryttere gennem standen, som med interesse ser på vandløbebåndet og den store spa. I år er standen udviddet, da Normann deler stand med en anden dansk producent Per Ejlersgaard, der udstiller sit helt nyproducerede fyr, Eco Drying, som er meget mere end blot et fyr, der kan opvarme med biomasse. Deres produkter er udviklet og produceret i Danmark og de er derfor en glimrende reklame for dansk opfindsomhed og håndværksmæssige kunnen. 

Horse-trainer er verdens førende producent og leverandør af eksklusive trænings- og rehabiliteringsmaskiner til optimering af hestevelfærd. Deres maskiner bruges primært til forebyggelse af skader, genoptræning, velværebehandlinger, forberedelse til konkurrence eller som et godt supplement til den daglige træning. Maskinerne fra Horse Trainer står i adskillige lande, og senest er Henrik Gundersen begyndt at forhandle Horse Trainer i USA med særdeles godt resutat, fortæller Norman. 

Af gode grunde, fortrinsvis af pladshensyn, kan Per Ejlersgaards store fyr ikke udstilles på pladsen, men informative plakater og en video samt brochure alt på svensk er medvirkende til at give potentielle kunder en god information om produktet. Bioraffinering er baseret på ideen om et grønt kredsløb, hvor man opvarmer med biomasse (fx heste møg). Efter mekanisk neddeling separeres biomassen gennem en raffinerings proces, hvor det i bevægelse opvarmes  til 185 C, til væske og tørstof. Tørstoffet når herved ned til et væske indhold på ca. 6-10 %, præcis som træpiller, og kan derfor anvendes som brændsel direkte i fyret. Anlægget er opbygget som en dynamisk proces (fyringsenheden) og en kontinuert proces (raffineringsenheden). Overproduktion af tørstof fra raffineringen presses til brændselspiller. 

Netop fyr til afbrænding af hestemøg er meget populært i Sverige, og de maskiner som pt. står i Danmark er for størsteparten produceret netop i Sverige, så svenskerne har en helt anden grundviden om de muligheder som gemmer sig i den form for fyring, fortæller Per Ejlersgaard. Han har allerede nu haft flere hendvendelser fra interesserede, og i de kommende uger skal han også præsentere ECO Drying i Tyskland, Schweiz og Østrig. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner