Thomas Bach Jensen
Den 21-årige tyske dressurrytter, Fabienne Lütkemeier, er datter af den internationale rytter Gina Capellmann-Lütkemeier og niece af Nadine Capellmann. Hun er vokset op med dressur og har igennem årene som junior- og ungrytter vundet det ene mesterskab efter det andet. Nu rider Fabienne seniorklasser og succesen fortsætter. Ved det internationale dressurstævne i Leudelange, Luxemburg, vandt Fabienne Lütkemeier lørdag Grand Prix Special med sin De Niros-øn D'Agostino og i går søndag slog hun alle konkurrenter i Grand Prix Kür med Quattro B-datteren Qui Vincit Dynamis.