Lørdag - Baltic Cup

07-12-2013 21:58

Så er lørdagens sidste klasse afgjort ved Baltic Cup-finalen ved Danish Christmas Show på Vilhelmsborg, og stemningen er i top med masser af god ridning

Copyright Ridehesten.com
Anne Katrine Kolborg Johansen og Quattron. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Dagens startede med Small Tour, som for kat. 1 blev vundet af Emilie Aagaard Andersen på Capone Burton med nul fejl i tiden 51,97 sek., mens sejren for kat. 2 gik til Josephine Bøgh på Orchid’s Vince efter en fejlfri runde i tiden 49,13 sek. Hos juniorerne gik sejren den eneste gang denne dag til en ikke-dansk rytter, nemlig norske Mathilde Kristine Kalland på Tulipan med nul fejl i tiden 57,31 sek.

Herefter handlede resten af dagen om holdkonkurrencer og kvalifikation til søndagens Grand Prix-klasser. Kvalifikationerne til Grand Prix blev vundet af Maria Barnewitz Schou på Angel efter en fejlfri omspringning i tiden 31,41 sek., Phillippa W. Linde på Tullineaskey Fear Ideas med nul fejl i omspringningen i tiden 34,86 sek. og Helena Skare Viller på Cragghouse Griff med nul fejl i omspringningen i tiden 35,44 sek. for henholdsvis kat. 3, 2 og 1. Hos juniorerne sprang Anne Katrine Kolborg Johansen sig til sejren på Quattron med nul fejl i omspringningen i tiden 42,05 sek.

Der er endnu magen spændende springning i vente i morgendagens klasser, som blandt andet byder på flere Grand Prix-klasser.

Se flere resultater her.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen