Løbsk hest blev kørt ned og aflivet

28-04-2022 09:43

Christine Krogh Frausing
Skribent

I Odense ved Mågebakken, tæt på Fyens Væddeløbsbane, kolliderede en hest tirsdag eftermiddag med en bil. Der skete kun lette personskader, imens hesten måtte aflives 

 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tirsdag eftermiddag, et sted mellem Mågebakken og Falen i Odense, skete en frygtelig ulykke, da en løbsk hest løb ud foran en bil, og et sammenstød var uundgåeligt, skriver Fyens Stifttidende. 

I bilen sad to voksne mennesker, foruden to mindre børn på bagsædet. Hesten stod i stald ved John Køhler, men tilhørte Fyns Pony Travskole, og hed Væsterbo Jeppe. Det var da en amatørkusk 17.30 var på vej fra stalden mod travbanen at hesten pludseligt bliver bange for noget, og løber løbsk. Kusken falder af vognen, mens hesten forsætter i løb med en træningssulky efter sig. 

Væsterbo Jeppe fortsætter flugten ud gennem stier, der ender ved Mågebakken/Falen, hvor han kolliderede med en familie i en sort Peugeot. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hesten blev ved sammenstøddet slynget op i luften, og havde herefter tydelige skade i halsregionen. Familien i bilen slap med større skrammer, og en stor forskrækkelse. 

John Køhler understreger over for Fyens Stifttidende, at han aldrig har oplevet noget lignende, men at han er lykkelig over at der ikke er sket personskader. 

Hesten blev efterfølgende aflivet. 

Kilde: Fyens Stifttidende

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen