For godt nok er jeg vild med sne, men til gengæld hader jeg den pivkolde blæst, der har fuldstændig frit spil her i marsken, og som mest af alt giver en fornemmelse af, at man er i Sibirien.

Frosten giver mig en del ekstraarbejde med hestene, så lige nu synes jeg, det udelukkende handler om at få alt det praktiske klaret hver dag, og så må nusseri, hygge og andet sjov vige.

Min stald er jo indrettet i en tidligere maskinhal. Det gjorde vi ganske bevidst dengang, vi købte ejendommen. Godt nok har vi en fin muret stald med hvælvingeloft i direkte forbindelse med stuehuset, men jeg ville hellere have hestene i laden. Her er der nemlig højt til loftet og altid god luft. Jeg kunne få mine bokse muret op med åbne sider, og der er god plads til halm og wrap også. Til gengæld er der ikke indlagt vand i laden. Det betyder, at hestene får vand i krybber, der hænger på deres bokslåger. Det er sådan set fint, og normalt tager det ikke lang tid at fylde krybberne med vandslangen, der altid ligger fremme. Det kan den så ikke nu, for så fryser den. Så min taktik er nu at finde vandslangen frem hver anden dag og fylder to store baljer, jeg har sat ind i laden, med vand. Men selvom jeg dækker det til, så bliver vandet stadig hundekoldt, og nogle gange kommer der endda papirstyndt is på det. 

Og jeg har opdaget, at hestene kun drikker en brøkdel, når de får koldt vand. Det kan jeg jo holde øje med, når de drikker af krybber. Så lige nu bliver de serviceret med spandevis af varmt vand. Og da vi er ved at bygge lidt om i førnævnte stald med hvælvingeloft, så må jeg ind i stuehuset og hente vandet i bryggerset. Så cirka 10-12 gange om dagen trasker jeg afsted med to spande varmt vand fra stuehus, gennem stald over gårdspladsen og til laden – og så er det altså, at jeg godt kan finde på, at sige bandeord og have lidt ondt af mig selv. Det stopper dog som regel, så snart hestene ivrigt tømmer spandene for varmt vand, for så ved jeg, at jeg da nok ikke kommer til at skulle tilkalde dyrlægen, fordi de får forstoppelse af at drikke for lidt – det sker jo desværre ikke så sjældent for heste i denne tid.

Nå, men langt de fleste stunder er jeg glad, og ind imellem tænker jeg også, at det er ganske fint at skulle slæbe vand, for det er sundt at røre sig og bruge sine muskler. Jeg har dog en plan om at erstatte spandene med dunke, får så kan jeg jo have tre gange så meget vand med ad gangen, hvis jeg kører det på trillebør eller en lille vogn. Ellers går det fint. Hopperne kommer stadig i regelmæssige brunster, selvom jeg troede, at det ville stoppe nu. Appetitten er god, de fælder og alt er, som det skal være, så ikke mere brok fra mig.