Lauries Crusador aflivet

23-10-2013 12:45

Signe Wiese

Avl

En af de mest berømte og markante fuldblodshingst i ridehesteavlen, Lauries Crusador xx, blev i går aflivet på Langestüt Celle i en alder af 28 år

Copyright Ridehesten.com
Lauries Crusador xx (Foto: Werner Ernst)

Allerede tidligere på ugen begyndte den aldrende stempelhingst at udvise koliksymptomer, og en blodprøve afslørede at Lauries Crusador xx e. Welsh Pageant xx / High Top xx led af en alvorlig infektion i milten.

Statsstutteriet ønskede ikke at udsætte hingsten for en krævende operation, og det blev derfor besluttet at aflive hingsten hjemme i sin boks, i vante omgivelser.

Den 28-årige hingst blev født i England, og begyndte sin karriere på væddeløbsbanerne.

Han blev bragt til Tyskland af den nu afdøde hingsteholer Maas J. Hell, og kåret i hannoveranerforbundet i 1990, og tilbragte 23 år af sit liv Landgesüt Celle. I den tid har hingsten præget den tyske varmblodsavl kraftigt. Han er far til 2.713 føl, 264 af hans døtre er blevet tildelt statspræmiering, og han er far til 55 kårede sønner i det tyske hannoveranerforbund. Blandt de mest kendte er hingsten Londonderry, Longchamp og Laurentio.

I Danmark har han også flere kårede sønner, bl.a. Bøgegårdens Laurino, og Heslegårds Louis. Også i sporten har hingsten markeret sig som nedarver af ridelighed og dressuranlæg, og blandt de 712 afkom der er registreret i sporten er de mest bl.a. Le Bo, Lesotho og Le Primeur II, og ikke mindst Heslegårds Louis.

Lauries Crusadors store betydning for avlen blev understreget i 2006, da han som den eneste hingst til dato, uden hannoveranerbrændmærke, blev udnævnt til Årets Hingst i hannoveranerforbundet.

Landgesüt Celle skriver på sin hjemmeside: "Alle dine døtre, sønner, børnebørn og oldebørn vil sørge for at vi altid husker dig – Tak Laurie”

Kilde: Landgestüt Celle

Læs Poul Graugaards portræt af Lauries Crusador xx – Dressurhestenes Ferrari – i magasinet Ridehesten fra april 2007.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen