Laura Baaring Kjærgaard vinder DM for Juniorer

28-01-2018 16:04

Sussi Hjort Hollensted

Agria Indendørs DM på Vilhelmsborg arrangeret af Danish Derby Horseshows, blev for juniorer vundet af Laura Baaring Kjærgaard på Caltona e. Calvaro Z/Grannus.

Copyright Ridehesten.com
Laura Baaring Kjærgaard på Caltona ny dansk junior mester i indendørsspringning
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der var tre ryttere i omspringningen, og da Laura Baaring Kjærgaard på  Caltona e. Calvaro Z/Grannus, var første rytter, havde hun på forhånd besluttet at lægge pres på de andre med tempoet.
- Jeg vidste, jeg jeg blev nødt til at have et højt tempo, så det havde jeg. Samtidig ville jeg være fejlfri, så set i bagspejlet kunne jeg måske have redet hurtigere. 

Nervepirrende
Christine Thirup Christensen på Afghan e. Arpeggio/ Weinberg var nummer to rytter i omspringningen, men hun kunne ikke matche tempoet og fik desuden en nedrivning. Alligevel var det en nervepirrende omspringning for Laura Baaring Kjærgaard.
- Jeg var godt nok nervøs, da de andre skulle ride. Det var simpelthen så nervepirrende at kigge på, siger hun.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Udgik 
Men heller ikke omspringningens tredje rytter lykkedes det for at vælte Laura Baaring Kjærgaard af sejrsskamlen. Emilie Mosegaard Christiansen på Serupgårds Corona, Carson Ask/ Casis Ask opgav omspringningen efter et par nedrivninger.  

Det betyder SÅ meget
Titlen som Danmarks bedste Junior rytter i indendørsspringning betyder rigtig meget for Laura Baaring Kjærgaard.
- Det er kæmpe stort for mig at vinde sådan en titel. Der var jo rigtig mange gode ryttere med. Der er ingen tvivl om, at det også kommer til at betyde noget for mig, næste gang, jeg skal til stævne. Det giver lige lidt selvtillid, slutter hun med et stort smil.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner