Nye klasser ved indendørs DM for pony

24-01-2013 13:10
I næste weekend afholder Danish Derby Indendørs DRF Mesterskaber i springning for pony- og childrenryttere, og det er nu muligt at ride en række distriktsklasser, der vil blive bedømt som stilspringninger - det er stadig muligt at melde til
Copyright Ridehesten.com
Vilhelmsborg og Danish Derby er klar til to weekender med masser af springning.

Fra den 1. - 3. marts afvikles Basisbank Indendørs DRF Mesterskaber i springning for pony- og childrenryttere 2013 på Vilhelmsborg. Udover de to mesterskabstitler dystes der også om gode pengepræmier til alle placerede, i en ridehal, der er festligt pyntet, og naturligvis også opvarmet. Foruden mesterskabsklasserne afvikles der også ordinære klasser, og som noget helt nyt bliver der nu også afviklet en række C-klasser. Ponylandstræner Lars Terkildsen vil gerne se distriktsrytterne på Vilhelmsborg. Derfor har Danish Derby valgt at lavet fire c-klasser som går i LA**, MB*, MB** og MB*. Klasserne er udskrevet i BO og afvikles i S4 (stilspringining). Lars Terkildsen vil selv bedømme rytterne. MB klasserne tæller som nul-runder for at kvalificere sig til at ride B-stævner. Klasseindskud er kr. 250 og der gives både sløjfer til dem, der rider nul, ligesom der er doteringer i klassen. Alle tre kategorier rider imod hinanden, og dem der opnår 8,5 point og derover skal går videre til omspringning. Der kan tilmeldes på DRF-portalen frem til og med den 24. januar, og ellers på km@danishderby.dk I denne weekend gælder det de indendørs mesterskaber for senrioryttere, ungryttere og juniorryttere, hvor de første mesterskabsklasser går fredag. Der er GRATIS entrĂ© hele weekenden, og den store opvisningshal på Vilhelmsborg er naturligvis opvarmet, så man kan nyde masser af spændende springning uden at fryse.

Ridehesten er på pletten ved begge stævner - følg med her på siden.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen