Laumann i front ved EM

02-08-2013 14:56

Signe Wiese

Ved EM i voltigering har de tre danske enkeltvoltigører har igen været i konkurrence, denne gang med deres kür program, og Rikke Laumann er fortsat i front for mesterskabet

Copyright Ridehesten.com
Rikke Laumann i aktion på Ghost Alfarvad Z. (Foto: Lise Berg)

I dagens kürprogram scorede Rikke Laumann, longefører Lasse Kristensen og hesten Ghost Alfarvad Z 8,456 point, og indtager dermed stadig førstepladsen ved EM i voltigering for kvinder.

23 kvinder har fredag vist deres kür program, heriblandt de 3 danske deltagere:

Rikke Laumann/Lasse Kristensen/Ghost Alfarvad Z fik 8,456 point
Kristina Jensen/Lasse Kristensen/Ghost Alfarvad Z fik 7,463 point
Sheena Bendixen/Lasse Kristensen/Fruerholms Cato fik 6,885 point

Rikke Laumann fører klassen med sine flotte 8,456 point. På en foreløbig 2. plads ligger italieneren Anna Cavallaro med 8,227 point, mens den foreløbige 3. plads besættes af sidste års VM guldvinder Joanne Eccles fra England med 8,062 point.

De 15 bedste er kvalificeret til weekendens finaler, heriblandt Rikke Laumann og Kristina Jensen. Lørdag kl. 11.30 skal der dystes i det tekniske program. Søndag kan medaljerne endelig fordeles efter deltagernes sidste konkurrence i kür, som forventes afsluttet kl. ca. 10.

EM i Voltigering 2013

Foreløbigt resultat HER

Kilde: DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner