Lars Petersen sejrer på ny hest

19-12-2015 18:14

Danske Lars Petersen, Florida, har i dag vundet Prix St. Georges på en af sine yngre DV-heste Quascai Nexen

Copyright Ridehesten.com
Lars Petersen og Quascai Nexen. Foto: Sara Hellner

I dag er første konkurrencedag ved stævnet White Fences Polar Express i Florida. Danske Lars Petersen bor netop i White Fences, hvor han sammen med sin amerikanske hustru Melissa Taylor driver dressurcentret Legacy Farms.

Lars har i dag været til start på den 7-årige DV-hest Quascai Nexen e. Quaterback/ Argentinus/ Aleksander (opdr. Elin Houe og Hans Nexen), som han har købt på Stutteri Nexen i Danmark og som ejes af hans kunder Melissa Richards og Chris Sander.

Det blev til 70,526% i Prix St. Georges for Lars og Quascai, hvilket sikrede dem sejren. Også danske Bent Jensen var til start og placerede sig som nr. 4 i klassen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner