Lars Petersen nu amerikansk statsborger

05-02-2016 11:27

Den danske dressurrytter og mangeårig medlem af det danske landshold, Lars Petersen, har nu skiftet nationalitet og er officielt amerikansk statsborger 

Copyright Ridehesten.com
Lars Petersen er nu amerikansk statsborger.

Lars Petersen har boet i USA de sidste 15 år, men har til trods for afstanden stadig været en stor del af dansk dressur, og han var senest landsholdsaktuel med Mariett ved WEG i Frankrig forrige år. Lars har også været god til at besøge Danmark med sine heste, og har blandt andet deltaget i DM flere gange til trods for den lange flyvetur.

Lars Petersen, driver sammen med sin amerikanske hustru, Melisssa Taylor, dressurcentret Legacy Farms i White Fences, Wellington, der i ligger i Florida, USA. Lars har tidligere luftet muligheden for at skifte til amerikansk statsborgerskab, og som hans hustru skriver på Facebook, skete det altså i går. 

Lars Petersen er oprindeligt sønderjyde og uddannet berider hos Finn Greve i Aalborg. Han har redet international Grand Prix på et utal af heste som bl.a. Lara, Uffe Korshøjgaard, Midt-West Ibi-Light, Blue Hors Cavan, Succes, Mariett og Wilano og har startet World Cup, EM, WEG og OL. Han var i en årrække chefberider på Blue Hors, inden han flyttede til USA for at starte egen virksomhed.

Copyright Ridehesten.com
Lars Petersen og Mariett ved DM 2014 på det smukke Broholm på Fyn.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner