Annika Knudsen Lorentsen
Mange gode danske dressurryttere er i denne weekend samlet i Hedensted, hvor de rider landsstævne hos Hedensted og Omegns Rideklub.
Stævnet startede med en MA1, hvor der var i alt var 21 ekvipager til start. Sejren gik til Silje Bakken med Sweetnes e. Blue Hors St. Schufro/ Tailormade Lancelot (opdr. Lisbeth B. Andersen), som opnåede 71,342 procent.
På andenpladsen blev det Nana Berg Christensen med Weltstar's Salvator e. Sezuan/ Weltjunge (opdr. Anne Mette Skriver), mens det blev Amalia Skjold med Falkendaune Macohl e. Fürstenball/ Shwadroneur (opdr. Thomas Bach Jensen) der tog tredjepladsen.
Eric Guardia Martinez i top af Intermediaire
Dagens højeste klasse var Intermediare I, hvor Helgstrand-rytter, Eric Guardia Martinez med Indigo TC e. Dream Boy/ Kennedy tog sejren. Han red til 71,974 procent.
På andenpladsen i klassen blev det Alexandra Buchreitz med China Skovvang e. L'Espoir/ De Noir (opdr. Marie Hedegård Pedersen), mens Anne-Marie Hosbond med Scarlett 712 e. San Amour/ Comics blev nr. 3.
19-årige Kristian bedst i MB0
Dagens sidste klasse var MB0, hvor der var 21 ekvipager til start. Bedst af dem blev Kristian Würtz Green med den 7-årige Schuberts Aston e. Bøgegårdens Alphabeat/ Solos Landtinus (opdr. Sara Kliver). Sammen opnåede de flotte 72,949 procent.
På andenpladsen blev det Anne-Marie Hosbond, som for anden gang i dag red sig til en topplacering. Denne gang var det i sadlen på den 7-årige Kadanz e. Bordeaux/ Vivaldi.
På tredjepladsen blev det Michael Nielsen med Nordstrands Caramello e. Charmeur/ Blue Hors Hertug (opdr. Gitte Nordstrand Larsen).