Landsstævne i dressur på Vilhelmsborg

01-04-2010 23:00

Martha Bettina Jensen

Fremragende ridning til Danish Derby´s landsstævne i dressur
Copyright Ridehesten.com
Sanne Henningsen på Atterupgaards Molberg vandt dagens Grand Prix Special til landsstævnet på Vilhelmsborg.(Foto:Ridehesten.com)

Danish Derby bød på flot dressurridning under landsstævnet i dressur onsdag og torsdag i denne uge. Sune Hansen og Blue Hors Romanov vandt onsdagens Grand Prix med 69,36 % foran Sanne Henningsen på Atterupgaards Molberg med 68,30 %. Thomas Sigtenbjerggaard på Falcon Lyngriis indtog 3.pladsen med 67,66 % og på en 4. plads Bo Thomas Høstrup på Cajo med 66,88 %. I Prix St.George var det tæt løb i toppen. Sejren gik til Pernille Ørum på Overgaard´s Lawell med 68,60 %, andenpladsen gik til Jim Rasmussen på Handsome med 68,51 % og tredjepladsen gik til Sanne Henningsen på Michigan med 68,16 % I dag startede også mange talentfulde ekvipager i Prix St George, hvor vinderen blev Ditte Mikkelsen på Little Jo med 70,09 %, andenpladsen gik til Maria Anita Andersen på Consequent med 69,39 % og tredjepladsen gik til Lene Wiisbye Hansen på Heiberg med 67,72%. Sanne Henningsen på Atterrupgaards Molberg vandt Grand Prix Specialen i dag torsdag med 71,94 % og Sidsel M. Johansen blev nummer 2 på Schianto med 69,17%, tredjepladsen gik til Thomas Sigtenbjergaard på Falcon Lyngriis med 66,88% og fjerdepladsen gik til Sune Hansen på Blue Hors Romanov med 66,32 %.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner