Lando-datter vinder Falsterbo Derby

09-07-2011 17:56

Britt Carlsen

Falsterbo Horse Show | Franske Patrice Delaveau så længe ud til at være alene om at springe fejlfrit på den udfordrende derbybane i Falstebo, men irske Shane Breen ville det anderledes og det resulterede i omspringning

Flere rytter kom ned af bankettet i et kæmpe spring, og det kostede stop eller nedrivning på den efterfølgende lodrette planke. Også udridningen af banen kostede stop. Publikum sad tæt omkring banen, og deres begejstring over Erika Lickhammers flotte ridt med fire fejl på avlshingsten Hip Hop kunne høres langt væk. Falsterbo Derby er fest og stemning, spænding og glæde. Franske Patrice Delaveau og Ornella Mail - en 9-årig hoppe efter den danske varmblodshingst Lando - var de første til at levere en fejlfri runde. Spændingen steg for hjemmepublikummet, da Jens Fredricson og Lunatic klarede alle de vanskelige passager på banen fejlfrit. Da han overvandt den tredjesidste forhindring, det vanskelige naturfarvede dobbeltspring, jublede publikum, to almindelige forhindringer var tilbage. Da Lunatic sprang den næstsidste fejlfrit summede stadion af forventning. Jens og Lunatic sejlede op i luften over sidste forhindring, Jens så sig tilbage, og Lunatic ramte forkanten på oxeren og bommen røg ud af holderen, hvilket resulterede i et brøl fra publikum. Shane Breen og Mullaghdrin Gold Rain sikrede publikum en omspringning, da han red fejlfrit, men i omspringningen fik han allerede et nedslag på nr. to i omspringningen, og så blev sejren fransk, med et lille dansk islæt.

Links

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen