Nina Marie Villadsen
Kvaliteten blandt hestene har allerede imponeret auktionsudvalget, der på rejser over hele Tyskland har udvalgt en gruppe exceptionelle auktionsheste, hvor særligt de 4-6-årige talenter har gjort sig bemærket.
Auktionsudvalget stræber som altid imod at finde interessante sportsheste af høj kvalitet, der lever op til købernes krav mht. sundhed.
- Jeg synes, vi er i stand til at give vores kunder et bredt udvalg af høj kvalitet, udtaler auktionsleder Peter Glisic; - da vores kollektion inkluderer alle slags heste fra lovende ungheste til erfarne konkurrenceheste.
Kollektionen har en klar overvægt af springheste, men indeholder også militaryheste, hunter-heste og heste til equitation.
- Vi er glade for, at vi igen i år har fundet den uslebne diamant, beregnet til de mere ambitiøse udfordringer, fortæller Peter Glisic, og han pointerer dertil, at både godt uddannede heste til mindre erfarne stævneryttere såvel som for ambitiøse amatørryttere er en del af auktionskollektionen den 29. marts i Fritz-Thiedemann-hallen.
Alle heste er blevet dyrlægeundersøgt flere gange, og man er velkommen til at få information om den enkelte hests sundhedsstatus.
Gennem årene er der blevet solgt flere heste fra auktionen i Elmshorn, som har opnået stor success på stævnebanerne under deres nye ryttere.
For yderligere information, kontakt auktionsleder Peter Glisic på tlf. +49 170-1462745 eller email: pglisic@holsteiner-verband.de.
Tidsplan:
Torsdag den 17. marts kl. 19
Præsentation af auktionshestene – hestene kan efterfølgende afprøves under sadel
Onsdag den 18. marts til torsdag den 26. marts fra kl. 9 til middag
Offentlig træning med mulighed for afprøvning af hestene under sadel efterfølgende
Søndag den 29. Marts
kl. 11: Præsentation
kl. 14: Auktionen starter
Under træningsperioden i Elmshorn kan man afprøve hestene under sadel. For planlægning af en individuel træningssession, kontakt auktionsteamet på +49 (0) 4121-497924.