Holstenerkåringskollektion står klar

23-11-2024 11:49
Avl

Om tre uger løber Holstenerforbundets hingstekåring af stablen, og forbundet står nu klar med en kollektion af unge hingste

Copyright Ridehesten.com
Holstenerforbundet holder sin hingstekåringen i dagene 13.-14. december. Foto: Janne Bugtrup
Nyheden fortsætter efter annoncen

For anden gang i historien finder Holstenerforbundets hingstekåring sted i forbundets egne faciliteter i Elmshorn. Datoen i år er den 13. og 14. december, og kollektionen kan allerede ses online.

Vi har en kollektion af meget interessante unghingste ud af præstationsstærke holstenske hoppestammer, og allerede ved forbesigtigelsen kunne vi se deres kvalitet, fortæller avlsleder Stephan Haarhoff og tilføjer: – Udover de etablerede faderhingste ser vi også yngre faderhingste i denne kollektion, hvilket giver håb for avlsfremgang.

Copyright Ridehesten.com
Det er Uriko-sønnen United Way, der har flest sønner udtaget til dette års hingstekåring. Afbilledet er her hans søn United Pleasure, der sidste år blev præmiehingst. Foto: Janne Bugtrup

Med fem sønner udtaget til kåringen topper United Way som den mest udbredte faderhingst, men Casall er repræsenteret af fire sønner, Keaton af tre, mens Carmarino, Clarimo, Cornet Obolensky, Diarado og Vigado hver har to sønner med, og 29 hingste er repræsenteret af et afkom.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kollektionens allerførste hingst er en dressurhingst efter Bonds/ Blue Hors Zack/ Solos Landtinus i hingstelinjen, mens mor, mormor og mors mormor afslører hingstens danske ophav; de hedder nemlig Blåhøj's Zhakira, Solos Cacique og Solos Calera.

Holstenerkåringens hingstekollektion 2024.

Liste over hele sæsonens hingstekåringer.

Copyright Ridehesten.com
Sådan ser tidsplanen ud, når holstenerkåringen løber af stablen.
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen