Cecilia Lindahl
Da Sportsrideklubben Vallensbæk desværre har fået konstateret kværke og pt. er i karantæne, har vi valgt at flytte Agria DRF-mesterskaberne i ponydressur og finalen i Topponyer Stil Cup til Hovgaard Rideklub på Fyn. Flytningen sker nu fordi, hvis der konstateres endnu et febertilfælde i Vallensbæk, vil karantænen blive forlænget med 2-3 uger, og det er det samme, en ny stævnearrangør har brug for. Hovgaard Rideklub har tidligere været vært for arrangementet, og vi sætter pris på, at de har tilbudt at overtage med så kort varsel. Terminen er den samme – 24. – 27. august.